Ni nye projekter skal drive innovation i vandbranchen

​I marts modtog VUDP-foreningen 20 ansøgninger fra danske vandselskaber om støtte til projekter inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Efter grundig vurdering er ni projekter blevet udvalgt til støtte. Projekterne repræsenterer en bred vifte af innovative tilgange til nogle af branchens udfordringer.

Få et overblik over de ni støttede projekter:


Genanvendelse af okkerslam fra drikkevandsproduktion – muligheder og begrænsninger for anvendelse i biogasanlæg

Ved HOFORTildelt: 814.425 kr.
Projektet vil undersøge anvendelsesmulighederne for okkerslam i biogasanlæg. Herunder hvordan råvand og vandbehandlingsprocesserne, særligt blødgøring, påvirker kvaliteten af okkerslammet, herunder arsenindholdet, og dermed anvendelsesmulighederne.

I dag genanvendes ca. 19 % af okkerslammet i Danmark i biogasanlæg, men oftest indeholder okkerslam høje arsenkoncentrationer, hvilket begrænser anvendelse. Projektets resultater skal bidrage til, at mest muligt okkerslam genanvendes uden konsekvens for miljøet. Derudover vil projektet undersøge, hvilke alternative muligheder, der er for vandværker, der producerer okkerslam med høje arsenkoncentrationer, der medfører, at okkerslam ikke kan anvendes i biogasanlæg


PFAS-udvaskning og fjernelse fra slammineraliseringsbede gennem recirkulering

Ved NovafosTildelt: 757.525 kr.

Projektets formål er at undersøge, om det er muligt at accelerere udvaskningen af PFAS fra spildevandsslam i slammineraliseringsbede og fjerne PFAS fra rejektvandet ved hjælp af innovative behandlingsteknologier. Projektet bygger på viden fra Treatment-Train projektet, der viser, hvordan PFAS opfører sig i slammineraliseringssystemer, hvor det gradvist frigives til rejektvand. Projektet er banebrydende ved at kombinere laboratorie- og pilotforsøg for at udvikle en løsning, der kan reducere PFAS-forureningen i slam og

potentielt gen-klassificere slam fra C- til A-kategori. Det adresserer en fælles udfordring blandt forsyninger med slammineraliseringsbede i Danmark og bidrager med ny viden og teknologi, der understøtter bæredygtighed og cirkulærøkonomi.

Vurdering af Højtstående Grundvand: En Datadrevet Tilgang til Klimatilpasning

Ved VandCenter SydTildelt: 795.050 kr.
Kommuner og forsyningsselskaber får ansvaret for håndtering af terrænnært grundvand i risikoområder, hvilket stiller store krav til planlægning, samarbejde og dokumentation af risiko. Et tidsligt og geografisk overblik over grundvandsstanden er dyrt og tidskrævende at indsamle. I dette projekt vil vi effektivisere processen ved at udvikle en evidensbaseret metode til at identificere nøgleparametre for risikovurdering og skabe et beslutningsoverblik baseret på færre, retvisende målepunkter og kortere måleperioder. Resultatet er et vurderingsværktøj som producerer figurer og nøgletal i en autogenereret rapport, der viser grundvandsforhold her og nu samt i ekstremscenarier.

Sammenligning af de mest lovende teknologier til 4. rensetrin

Ved Kalundborg ForsyningTildelt: 868.023 kr.
Med EU’s reviderede byspildevandsdirektiv vil der for de danske renseanlæg komme krav til reduktion af miljøfremmede forurenende stoffer (MFS). Derfor opleves der stor efterspørgsel på et konkret data- og vidensgrundlag til at finde de bedst egnede teknologier.

Omdrejningspunktet for projektet er drift af en række teknologikonfigurationer i et pilotanlæg, som er opstillet på Kalundborg Centralrenseanlæg (KCR). Projektet muliggør en direkte sammenligning af de mest udbredte teknologier til 4. rensetrin, der forventes at blive relevante for de danske renseanlæg.


Virtuelt Vandværksfilter: Digital Tvilling til Optimering og Forudsigelse af Filterprocesser

Ved Verdo VandTildelt: 966.081 kr.
Formål er at lave et virtuelt vandværksfilter. Projektet bygger videre på et tidligere MUPD-fyrtårnsprojekt, hvor en model blev skabt til at forudsige gangtider, jernfjernelse og ammoniumreduktion. I dette projekt færdiggør vi modellen og inddrager mangan. Det færdige værktøj vil gøre det muligt at oprette en digital tvilling af et filter baseret på data som kornstørrelse, flow og råvandskoncentrationer. Den kan forudsige performance af nyt filterdesign, optimere gangtider for eksisterende filtre, lave virtuelle stresstest til forudsigelse af fjernelsesrater/grader ved øget indvinding, samt forudsige fordele ved alternerende filterdrift, hvor filtre tages ud af drift på skift, for at effektivisere driften.

Emission af Lugtstoffer fra spildevandsrensning: Identifikation og Forebyggelse (ELIF)

Ved BIOFOSTildelt: 464.250 kr.
Projektet skal hjælpe med at løse udfordringer med lugtgener fra spildevandsanlæg i forbindelse med rensningsprocessen, ved at identificere kemiske forbindelser der forårsager lugten, samt afklare hvorfra lugtstofferne dannes og under hvilke forhold lugtgenerne opstår. Med avancerede PTR-MS-målinger, kan lugtstofferne måles kontinuerligt i længere perioder, hvilket giver et overblik over hvilke lugtstoffer der dominerer lugtbilledet fra de forskellige processer på anlægget, samt hvordan lugtsammensætningen ændrer sig, når forskellige processor justeres. Resultaterne bruges til at udarbejde en guideline for hvorledes man kosteffektivt kan afklare årsagen og kilden til lugtgener, på tværs af spildevandsbranchen, hvilket vil hjælpe med implementering af egnede lugtreducerende løsninger.


Co-creation af skræddersyede varslingsprodukter til nedbør og oversvømmelser i vandbranchen

Ved Aarhus VandTildelt: 1.333.118 kr.
Danmark står over for mere ekstremregn og flere oversvømmelser. Projektet kortlægger hidtil ikke-offentliggjorte meteorologiske og hydrologiske data ved DMI. Sammenholdt med lokale forsyningsdata udvikles nye informations- og varslingsprodukter til skybrudsvarslinger på lokalt og nationalt plan. Produkterne udvikles igennem test-cases hos projektets forsyningspartnere. De udviklede løsninger tilpasses forsyningsbranchen ved at indsamle viden om varslingsbehov, modelleringsbehov, digital modenhed og beredskabsprocedurer gennem workshops med forsyningerne. Med udgangspunkt i best cases kan der udvikles praksis for anvendelse af de nye produkter til udbredelse i branchen. Projektet vil efter gennemførelse kunne styrke forsyningernes evne til at være proaktive i forhold til kraftige nedbørssituationer.


Enterokokker i drikkevand – fører metodeskifte til unødige kogeanbefalinger?

Ved HOFORTildelt: 716.800 kr.
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium ønsker at indføre hurtigmetoden Enterolert på lige fod med den traditionelle membranfiltreringsmetode. Enterolert har ifølge producenten 2,8% falsk-positive prøvesvar i ukloret vand, hvilket vil svare til ugentlige unødige kogeanbefalinger i Danmark. Enterokokker indgår i drikkevandsforsyningers obligatoriske kontrolprogram. Da enterokokker er indikatorer på fækale forureninger, skal fund af en enkelt enterokok ifølge Miljøstyrelsens vedledning føre til kogeanbefaling. Kogeanbefalinger har store konsekvenser for erhverv som private fx i form af kasserede fødevarer og skoldningsskader. Projektet vil levere anbefalinger til den planlagte revision af Miljøstyrelsens ”kogevejledning” for at minimere forekomst af falsk-positive resultater og dermed undgå unødige kogeanbefalinger.


Data-driven, predictive maintenance on wastewater pumps

Ved Aarhus VandTildelt: 1.284.728 kr. 

Utilities face challenges with inefficient calendar-based maintenance of pumps, leading to unnecessary resource use and increased operational costs. This project develops machine learning (ML) algorithms for data-driven, predictive maintenance for wastewater pumps using existing raw historical data and tailored performance metrics. These algorithms will be implemented and evaluated for efficiency and applicability. The models will predict pump failures, considering factors such as pump locations, to optimize maintenance costs by servicing multiple pumps in a single visit. Our goal is to quantify the reduction in maintenance costs, improve pump efficiency, and prevent pump failures by automatically

Følg projekterne

I løbet af sommeren og efteråret kan du lære mere om projekterne her på siden og på foreningens LinkedIn, hvor vi løbende dykker ned i resultater og indsigter.

Næste ansøgningsrunde

VUDP-foreningen offentliggør næste ansøgningsrunde i løbet af efteråret. Her vil der forventeligt være op mod 10 millioner kroner til uddeling.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig informeret.

Vi skriver blandt andet om vores projekter eller ændringer til ansøgningsmaterialet.

Vandsektorens forening til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet​

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg c/o Danva - Dansk Vand- og Spildevandsforening

CVR: ​42473545