11 millioner til udviklingen af vandsektoren

VUDP-foreningen har siden 2021 medfinansieret 34 udviklingsprojekter med i alt over 33 millioner kroner. Fælles for projekterne er, at de bidrager til at udvikle, forbedre og fremme hele vandsektorens effektivitet og kvalitet – i tæt samarbejde mellem forsyninger, leverandører og forskningsinstitutioner.


Vi ønsker at skabe rammerne for, at vandselskaberne selv kan være med til at drive udviklingen fremad. Det handler ikke kun om at finde nye tekniske løsninger, men også om at styrke samarbejdet og videndelingen på tværs af sektoren,” lyder det fra VUDP-foreningens formand Birthe Dilling Berg.


www.vudp.dk kan man få et overblik over igangværende og afsluttede projekter og læse om, hvordan midlerne har været med til at gøre en konkret forskel.


Nye kræfter i vurderingspanelet

Det er VUDP-foreningens faglige vurderingspanel, der står for at gennemgå ansøgningerne og beslutte, hvilke projekter der modtager støtte. Panelet består af syv medlemmer med bred erfaring og faglig indsigt i vandsektorens udfordringer og udviklingsmuligheder – fra både forskningsverdenen, forsyningsselskaber og leverandørerne.


Når panelet i det nye år tager hul på vurderingen af ansøgningerne, bliver det med flere nye medlemmer omkring bordet. Ved generalforsamlingen i maj 2025 blev Birthe Dilling Berg valgt som foreningens nye formand både for bestyrelsen og det faglige vurderingspanel. Til daglig er hun vand- og spildevandschef i Aalborg Forsyning. Derudover indtræder Karin Refsgaard fra Spildevandsteknisk Forening og John Brian Kristensen fra NIRAS som nye medlemmer af det faglige vurderingspanel.


De nye kræfter skal være med til at sikre, at vurderingen af projekterne sker med friske perspektiver og bred faglig ballast.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig informeret.

Vi skriver blandt andet om vores projekter eller ændringer til ansøgningsmaterialet.

Vandsektorens forening til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet​

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg c/o Danva - Dansk Vand- og Spildevandsforening

CVR: ​42473545