Når kloakken bliver presset under regn, kan fortyndet spildevand løbe ud i åer, fjorde og kystvand. For at kunne prioritere fremtidens miljøindsatser er det vigtigt at vide, hvor overløbene sker, hvor meget der løber ud, og hvor sikre dataene bag opgørelserne er.
I dag kan data om overløb være vanskelige at sammenligne på tværs af bygværker, forsyninger og oplande. Det skyldes blandt andet forskelle i bygværkernes udformning, måleplacering, driftsforhold, dokumentation og datahåndtering. Usikkerheden ligger derfor ikke kun i det enkelte måleinstrument, men i hele kæden fra bygværk og måling til fortolkning og indberetning.
Projektet udvikler og demonstrerer KADO-metoden hos Vandmiljø Randers. Metoden skal gøre det muligt at klassificere overløbsbygværker, vurdere datakvalitet og dokumentere usikkerhed på en mere ensartet måde. Fokus er ikke at udvikle ny måleteknologi, men at skabe en praktisk metode, som kan hjælpe forsyninger, myndigheder og nationale aktører med at bruge overløbsdata mere sikkert og sammenligneligt.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vandmiljø Randers, Aalborg Universitet, COWI, Danmarks Miljøportal og InflowGO. Projektets mål er at bidrage til et bedre fagligt grundlag for opgørelse, regulering, planlægning og prioritering af miljøindsatser på tværs af forsyninger og oplande.