​MHP

– mikrobiologisk hydrolyse proces til øget biogas produktion, ekstern kulstof kilde og reduceret slam mængde

​Miljøstyrelsen har udpeget en række renseanlæg som har fået skærpede krav til kvælstofudledning fra slutningen af 2027. I anbefalingerne fra Miljøstyrelsen nævnes bl.a. efterdenitrifikationstanke som en metode til at overholde det nye krav. Dette vil på mange anlæg kræve tilsætning af eksternt kulstof hvilket kan blive en betydelig omkostning og ikke mindst med stort CO2 aftryk.

Formålet med projektet er at tilvejebringe videnskabelig dokumentation i forbindelse med fuldskala implementering af mikrobiologisk hydrolyse proces (MHP) af slam, med særlig fokus på processens potentiale til produktion af biogas og som kulstofkilde til direkte udnyttelse i aktivt slamanlæg med tilhørende beregning af processens drifts- og miljøøkonomi. Implementeringen dokumenteres med fokus på den mikrobiologiske sammensætning i både MHP-processen og den eksisterende rådnetank samt dokumentation af hvilke organiske fedtsyreprodukter MHP-processen producerer. MHP anvender bakteriestammen Caldicellulosiruptor bescii. Bakterierne hydrolyserer svært nedbrydeligt cellulose til organiske fedtsyrer ved temperaturer på 75°C.

​Processen er patenteret og afprøvet med lovende pilotresultater på 3 amerikanske renseanlæg. Baseret på estimerede indtægter fra elektricitet og varme samt besparelser fra reduceret slam produktion forventer vi en investeringstilbagebetaling på under 10 år. Ifølge vores indledende beregninger giver processen besparelser og omsætning på 7,4 millioner kr. om året.

Sammenfattende forventer vi at processen 1) forbedrer udrådning med øget VSR (større reduktion af biologisk materiale) og biogasproduktion. Markant øget gasproduktion understøtter udfasning af fossilt brændstof der resulterer i forbedret CO2 profil, 2) reducerer mængden af bioslam ved øget nedbrydning af slammet og bedre afvanding samt 3) reducerer driftsomkostninger ifm transport- og distributionsomkostninger for slam og 4) producerer mere vedvarende energi (varmegenvinding), 5) forbedrer bioslam kvaliteten ved reduktion af patogener, lugt og mulighed for at opnå klasse A produkter samt 6) muliggør at anvende VFA som kulstofkilde til aktivt slamanlæg.

Projektet testes hos VandCenter Syd og Hillerød Forsyning. Projektets samarbejdspartnere består udover VandCenter Syd og Hillerød Forsyning af Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU) og Lobster. 

Kort om projektet

​​Projektejer: VandCenter Syd

Projektleder: Per Henrik Nielsen

Kontakt: phn@vandcenter.dk


Projektpartnere:

  • Hillerød Forsyning

  • Syddansk Universitet

  • Lobster

  • Aalborg Universitet

Startdato: 1. oktober 2026

Slutdato: 31. december 2027

Uddelingsbeløb: 707.800 kr.​

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig informeret.

Vi skriver blandt andet om vores projekter eller ændringer til ansøgningsmaterialet.

Vandsektorens forening til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet​

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg c/o Danva - Dansk Vand- og Spildevandsforening

CVR: ​42473545